8-tallet er et nyere dansk bolig- og erhvervsbyggeri beliggende i Ørestad Syd i København. Ejendommen er designet af tegnestuen Bjarke Ingels Group (BIG) og indeholder 476 lejligheder med i alt 62.000 m² og er dermed en af de største danske boligejendomme. Byggeriet ligger i den sydligste del af Ørestad syd direkte ud mod Kalvebod Fælled og er sløjfeformet.

Ejendommen har modtaget prisen “Scandinavian Green Roof Award” og en pris ved World Architecture Festival i Barcelona i november 2011. Ejendommen har sit eget intranet, 8book, der benyttes af beboerne til at arrangere begivenheder og til intern kommunikation.

Aktiver et billede for at se det i stort format