Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/gudmann.com/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 5941
Dyreinternat for hunde & katte - Per Gudmann

Dyreinternat, Dyrenes Beskyttelse er Danmarks ældste og største dyreværnsorganisation med godt 70.000 medlemmer. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II er protektor for foreningen. Den blev stiftet i 1875 som en privatfinansieret organisation Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse er til for alle dyr, og organisationen arbejder for alle dyrs velfærd i Danmark. Det sker blandt andet gennem 8 dyreinternater, 10 vildtpleje- og hjælpestationer, over 150 lokale kredsformænd og områdeformænd, dyreværnsinspektører, dyreredningskøretøjer, mærkning af velfærdskød, politisk arbejde, pasningsvejledninger samt informations- og udstillingsvirksomhed. Dyrenes Beskyttelse udgiver medlemsbladet Dyrevennen (siden 1880) og det webbaserede børneunivers Dyrenes Kids Club.

Dyrenes Beskyttelse er repræsenteret i en lang række lovforberedende udvalg og råd i Danmark. Dyrenes Beskyttelse er desuden medlem af paraplyorganisationen Eurogroup for Animals, som repræsenterer mere end 40 dyreværnsorganisationer i EU-regi. Direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, blev i juni 2016 valgt som præsident for Eurogroup for Animals.